Kirkelige handlinger

Når du får et barn, er der en række praktiske ting, du skal huske. Hvis du vælger, at dit barn skal døbes, skal du lave en aftale med kirkekontoret eller præsten.

Fødselsanmeldelse
Senest 14 dage efter fødslen skal barnets fødsel anmeldes. Det kaldes en fødselsanmeldelse. Hvis en jordemoder bistår ved fødslen, foretager hun fødselsanmeldelsen. Hvis jeres barn er født uden en jordemoders medvirken, skal I selv sørge for fødselsanmeldelsen senest 14 dage efter fødslen til kirkekontoret eller præsten i morens bopælssogn. Hvis forældrene ønsker fælles forældremyndighed, men ikke er gift, kan faren inden for 14 dage efter fødslen underskrive “omsorgs- og ansvarserklæring.” Efter denne frist skal faderskabet anmeldes til statsamtet.

Navngivning
Barnet skal navngives inden seks måneder. Navngivning kan ske i forbindelse med dåb ved at oplyse det ønskede navn til kirkekontoret eller præsten. Skal barnet ikke døbes, eller skal det navngives før dåb, sker navngivning ved at udfylde og sende blanketten til kirkekontoret eller præsten i morens bopælssogn. I Sønderjylland dog til kommunen, hvor fødslen er registreret.

Blanketter til fødselsanmeldelse og navngivning
Blanketter til fødselsanmeldelse og navngivning kan udfyldes og udskrives fra Personregistrering.dk. De kan også sendes digitalt med digital signatur.

Aftal dåb
I skal henvende jer til kirkekontoret eller præsten i sognet, hvor I gerne vil have jeres barn døbt for at aftale tidspunktet. Før dåben mødes forældre og præst til en samtale om dåbens forløb og betydning.

Faddere
Før dåben skal I vælge mindst to og højst fem faddere til jeres barn. Fadderne skal selv være døbt med den kristne dåb. I skal oplyse faddernes navne og adresser til kirkekontoret eller præsten.

Kilde: folkekirken.dk

Ved dåben bliver vi optaget i den kristne menighed
Ved dåben bliver vi velsignet og får løftet om, at Gud altid vil følge os med sin kærlighed, ånd og tilgivelse. Barnedåb er en festdag for dåbsbarnet, familien og hele menigheden, som her får et nyt medlem. Ved dåben optages vi nemlig i den kristne menighed og bliver Guds barn.

Forældre og faddere
Når et lille barn skal døbes samles forældre og faddere rundt om døbefonten, hvor præsten forestår højtideligheden. Fadderne har til opgave at sørge for at opdrage barnet i den kristne tro, hvis forældrene falder fra.

Barne- eller voksendåb
De fleste bliver døbt, mens de er helt små, men man kan blive døbt i alle aldre. Nogle vælger at blive døbt som voksne, og en del unge bliver døbt før konfirmationen. Man skal være døbt for at blive konfirmeret.

Dåben er en del af en gudstjeneste
Dåben foregår på samme måde i alle kirker, for det meste ved en almindelig gudstjeneste. Nogle kirker arrangerer særlige dåbsgudstjenester. I nogle kirker bliver dåbsbarnet båret ind ved gudstjenestens begyndelse. I andre sidder dåbsfamilien i kirken sammen med resten af menigheden.

Hjemmedåb eller nøddåb
Hvis et spædbarn er meget sygt, og der er frygt for, at det kan dø, kan præsten tilkaldes for at forestå en hjemmedåb. Er barnet så sygt, at præsten ikke kan nå at komme, kan enhver person, som selv er døbt forestå en nøddåb.

Hvordan foregår dåben
Dåben er normalt en del af søndagens gudstjeneste, men kan også foregå ved særlige dåbsgudstjenester. Den lokale kirke beslutter på hvilket tidspunkt under gudstjenesten, dåben finder sted. I nogle kirker bliver dåbsbarnet båret ind ved gudstjenestens begyndelse. I andre sidder dåbsfamilien i kirken ved gudstjenestens begyndelse sammen med resten af menigheden. Selve dåben foregår på samme måde i alle kirker.

Kilde: folkekirken.dk

Barnet skal navngives inden seks måneder. Navngivning kan ske i forbindelse med dåb ved at oplyse det ønskede navn til kirkekontoret eller præsten. Skal barnet ikke døbes, eller skal det navngives før dåb, sker navngivning ved at udfylde og sende blanketten til kirkekontoret eller præsten i morens bopælssogn. I Sønderjylland dog til kommunen, hvor fødslen er registreret.

Hvis I vil ændre navn i forbindelse med jeres bryllup, skal I selv ansøge om det. I kan som hovedregel få hinandens mellem- og efternavne. Hvis navneændringen skal gælde fra jeres bryllupsdag, skal I senest 15 dage inden vielsen sende blanketten “Navneændring på bryllupsdagen” til jeres kirkekontor eller præst.

Blanketten findes på Personregistrering.dk. Indtil tre måneder efter vielsen er det gratis at få foretaget navneændring.

Kilde: folkekirken.dk

Kirkebryllup er både vielse og velsignelse af et par. Et kirkebryllup er juridisk gyldigt på samme måde som vielse på rådhuset. Bryllupsceremonien forløber med bønner, salmer, bibellæsninger, en vielsestale og velsignelsen. Et kirkebryllup handler også om kristen tro, håb og kærlighed.

Elske og ære
Til bryllup i kirken takker vi for den kærlighed, der vi har mødt gennem hele livet. Her giver det også mening at tale om tilgivelse, pligt, troskab, barmhjertighed og om kærligheden som en gave. I velsignelsen får brudeparret en styrke fra Gud, som er dén, der er større end os selv og vores kærlighed.

Hvor kan vi blive gift?
I kan blive gift i folkekirken, når I begge eller en af jer er medlem. I kan blive gift i kirken i jeres bopælssogn eller i en anden kirke, I har tilknytning til. Når I ønsker kirkebryllup eller velsignelse, skal I tage kontakt til den kirke, I ønsker at blive gift i.

Det skal I huske
Når I skal giftes, er der en del at huske. I skal aftale brylluppet med kirken, have en prøvelsesattest, beslutte, hvad I fremover vil hedde. Der skal være vidner til vielsen og I skal have en samtale med præsten. Vi hjælper jer med at få overblik på siden Det skal I huske

Kirkelig velsignelse
Er I allerede blevet viet på rådhusket, kan I få kirkelig velsignelse. Partnere af samme køn kan også få velsignet deres forhold i kirken. Det er dog op til den enkelte præst, om han eller hun vil velsigne registrerede partnerskaber.

Kilde: folkekirken.dk

En kirkelig begravelse eller bisættelse er de pårørendes afsked med den døde og forkyndelsen af det kristne budskab om opstandelse, håb og trøst.

Ved en kirkelig bisættelse eller begravelse bliver der sagt tak for den dødes liv og for alt, hvad andre mennesker fik lov at dele med ham eller hende. Der bliver også sat ord på sorgen over det, de har mistet eller aldrig fik.

Jordpåkastelse
I begge ritualer er jordpåkastelsen central. Præsten kaster tre gange jord på kisten, mens afdøde tiltales med ordene ”af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå”. De tre håndfulde jord symboliserer bevægelsen: Liv – død – liv.

Begravelsesritualet minder os om det løfte, vi modtog, da vi blev døbt, at Gud er med os i livet, i døden og i livet efter døden.

Legemets opstandelse
Jesus talte om legemets opstandelse, men ikke sådan, at opstandelsen er en verden, der ligner vores. Vi har mange udtryk for, hvor vores døde kommer hen. I himlen, i Guds hænder, i de evige boliger, i lys. Ligesom vi gør os forskellige forestillinger om gensyn. Det er troen, der giver os disse billeder.

En begravelse afsluttes med at kisten sænkes i jorden på kirkegården, mens en bisættelse afsluttes med, at kisten køres til krematoriet, og senere ved nedsættelsen af urnen.

Forberedelse
Før en kirkelig begravelse taler de pårørende med præsten. Ved samtalen forbereder man begravelsen. Man fortæller præsten om afdøde og vælger salmer. I samtalen kan præsten også tilbyde støtte og sjælesorg.

I dagene efter et dødsfald skal de pårørende midt i sorgen tage stilling til mange spørgsmål og ordne mange praktiske forhold. De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse.

Kilde: folkekirken.dk

Ved konfirmationen i kirken bekræfter Gud det løfte, han gav ved dåben og konfirmanden modtager konfirmationsvelsignelsen. Gennem bønner og velsignelsen gentages Guds løfte fra dåben om at følge konfirmanden med sin kærlighed gennem hele livet.

Konfirmandens navn nævnes og han eller hun modtager velsignelsen. Konfirmationsritualet har to muligheder. Enten svarer konfirmanden først ja som en gentagelse af det ja, som blev sagt ved dåben. Eller konfirmanden modtager velsignelsen uden først at sige ja.

Konfirmationsforberedelse
For at blive konfirmeret skal man være døbt, og man skal gå til konfirmationsforberedelse. Nogle kalder det ”at gå til præst”.

Til konfirmationsforberedelsen lærer man om den kristne tro, og taler med præsten og kammeraterne om livets store spørgsmål.

Hjemmeside til konfirmanderne
Besøg hjemmesiden www.konfirmation.folkekirken.dk
Her finder du webtv, konkurrencer, facebook for konfirmander

Til forældre:
Jeg vil gerne komme med en opfordring til jer forældre: Tag med jeres børn/unge i kirke. I løbet af året skal konfirmanderne i kirke mindst en gang om måneden. Jeg beder jer om at deltage. Det betyder meget for konfirmanderne, at I kan diskutere med dem om gudstjenesten og konfirmationen.

Venlig hilsen
Sognepræst Lars Højland

Kilde: folkekirken.dk

Vil du melde dig ind?
Du melder dig ind i folkekirken ved at blive døbt. Hvis du er medlem af et andet evangelisk-luthersk trossamfund i Danmark, kan du blive medlem af folkekirken ved at tilslutte dig en menighed i folkekirken.

Hvis du er døbt i et evangelisk-luthersk trossamfund i udlandet, bliver du automatisk medlem af folkekirken, når du flytter til Danmark, med mindre du meddeler, at du ikke ønsker det.

Er du døbt i et andet kristent trossamfund, kan du også blive medlem af folkekirken.

Hvis du har meldt dig ud, og gerne vil indmeldes i folkekirken igen, skal du kontakte din sognepræst. Under alle omstændigheder er det en god idé at kontakte præsten i dit sogn, hvis du vil være medlem.

Du kan også melde dig ind i Den Danske Folkekirke her